UDTALELSER

Malerikonservator Elisabetta Bosetti er i gang med at reparere et beskadiget maleri på træ
Malerikonservator Elisabetta Bosetti udfører en reparation på et beskadiget maleri af Knud Mühlhausen

Elisabetta Bosetti har været en uvurderlig samarbejdspartner i løsning af de mange opgaver med sin store faglige alsidighed og viden, der spænder over mange discipliner indenfor konservering, maleri, kalk, inventar og maling

Ole Højlund, Byggeteknisk leder, arkitekt m.a.a. ved ombygning og restaurering af Roskilde Domkirke


Elisabetta har haft ansvaret for konserveringen af hundredvis af genstande fra den danske militære kulturarv, som nu indgår i den store og meget roste udstilling på Tøjhusmuseet om Danmarks krige fra 1500 til i dag. Elisabettas særlige ansvarsområde har været træ, metal og malede overflader. Elisabettas arbejde er af højeste kvalitet – grundigt og punktligt og med den største respekt for genstandenes historie, materiale og særlige karakter. Gennem hendes møjsommelige og kyndige rengørings- og genopretningsarbejde er mangen en genstand ikke bare blevet klar til mange års udstilling i Christian IV’s gamle Tøjhus; men frem til overfladen kom også alle detaljerne i det fine håndværksarbejde, nogle af fortællingerne og hele den enkle skønhed, som så ofte knytter sig til de gamle våben, redskaber, instrumenter, modeller osv.

Anton Pihl, projektleder ved Projekt Ny Basisudstilling – “Danamrks Krige” – Statens Forsvarshistoriske Museum, i dag Krigsmuseet


Jeg bad Elisabetta om at hjælpe med et maleri fra Skagen, som havde fået en flænge i lærredet. Resultatet var over alle forventninger. Flængen er blevet usynliggjort og billedet blev renset i en grad, at den før lidt kedelige himmel nu stråler igen og viser det ægte Skagen lys, som det var da det blev malet. Når jeg sidder i sofaen, kigger jeg ofte på maleriet, og det fylder mig med glæde.

Flavio Serra


KAARE KLINT (1888-1954)

Relief med fyrstepar. Olie på lærred (610×810)
I 1915 opholdt Klint med sin hustru sig i den hollandske koloni Java.
Her udførte han en række studier fra det buddistiske tempel BOROBUDUR.
Motivet er et brudepar og et udsnit fra et af templets mange granit relieffer.
Klint gav det i 1927 i bryllupsgave til sin medarbejder Mogens Koch. Koch familien donerede det i 2014 til Klintiana. Gorm Harkær: Kaare Klint. Klintiana 2010. 
Elisabetta Bosetti har i 2015 udført den stærkt påkrævede rensning og omhyggeligt restaureret maleriet til min fulde tilfredshed og medgiver derfor mine bedste anbefalinger.

Arkitekt Gorm Harkær


Jeg er meget glad for, at du har restaureret to af mine billeder.
Jeg har ikke mange billeder hængt op i mit hus, da der i forvejen er mange gamle hollandske fliser og fine gamle indbyggede skabe og alkover, men der er to, jeg er meget glad for. De trængte begge to meget til at blive renset. Det ene billede af en lille pige med strikketøj, var vi ikke klar over, hvor stammede fra, og heller ikke, hvem der havde malet det. Måske er det et udsnit af et større værk, men du fandt frem til, at det var en vestfalsk pige. Det fremstår nu renset og i klare farver, som det har været i begyndelsen. Det er blevet meget smukt, og jeg sætter stor pris på det. Det er restaureret med stor sans for dets oprindelige kvaliteter. Tak for det, Elisabetta.

Det andet maleri er af min mor som ung kvinde. Man kan se på tøj og frisure, at det stammer fra ca 1930. På et tidspunkt har min mor forsøgt at rense maleriet, og der var derfor kommet skader på næse og pande især. Du rensede billedet på professionel måde og fik også repareret de skader, som min mor havde tilføjet billedet. Jeg behøver vel næsten ikke sige, at det er et billede, som har en stor personlig værdi for mig, da det på smukkeste vis gengiver min mor som ung. Du har givet mig glæden ved at se på billedet tilbage ved din fine restaurering.

Tove Skovgaard-Petersen


As the Attaché of the italian Embassy at the Italian Cultural Institute in Copenhagen, I had the pleasure of collaborating with Mrs. Elisabetta Bosetti during the creation, promotion and organization of a contemporary art exhibition, held at this Institute.

Mrs. Elisabetta Bosetti’s cooperation was truly valuable, both for the promotion, the creation of the event and for her skills in communication between the various involved parts. On this occasion I appreciated her serious professionalism.

The Director of the Italian Cultural Institute in Denmark
Dr. Clara Bencivenga Trillmich