Restaurering af oliemaleri på træ.

Dette meget lille maleri, forestillende en ung kvinde siddende i stol iført en hvid kyse, var blevet udsat for fugt, og det var årsagen til alle de mange skader i farvelaget. Maleriet var også skæmmet af bastante ældre overmalinger, snavs og et lag gulnet fernis.

Trods det lille format havde maleriet mange større områder, hvor farvelaget sad løst. Den samme slags skader fandtes også på den tilsyneladende originale prydramme, som maleriet var monteret i.

Den særlige betydning af maleriet

Ejeren ønskede at få restaureret maleriet, fordi det skulle følge moren til hendes nye bosted på plejehjemmet. Maleriet havde derfor en meget høj affektionsværdi og en særlig betydning. Det skulle skabe følelsen af at være i vante omgivelser. Maleriet var en del af morens liv, og det tilbagekaldte livets minder.

En vanskelig restaureringsopgave, på grund af maleriets størrelse (ca. 20 x 25 cm) og omfanget af skaderne. Sammentrækninger af træpladen, hvorpå maleriet var malet, havde skubbet det stive farvelag op og fik det til at knække.

Restaureringsbehandlingen

Det første trin var fastlæggelsen af det løstsiddende farvelag, der foregik ved indsprøjtning, med en lille kanyle, af vandbaseret lim efterfulgt af planering med en varmespartel. Samme behandling fik prydrammen også.

Efter at have sikret alle de skrøbelige områder med ovennævnte metode, blev maleriets overflade renset for snavs, og den gulnede fernis blev fjernet.

Det var få steder i maleriet, at farvelaget var gået tabt, heldigvis, men desværre var det værre for prydrammen. Det var faktisk en større opgave at udfylde de steder, hvor farven manglede. Maleriet og prydrammen blev til sidst retoucheret og forsynet med nye lag fernis.

Afslutningsvis

Formålet med restaureringen af dette maleri var udelukkende på grund af stor affektionsværdi. I centrum var minderne, fortiden, et helt liv, som dette lille portræt repræsenterede for ejeren. Værdien af bevarelse, af denne grund, bliver ikke mindre, tværtimod er det ædelt at kunne returnere det, der var så vigtigt for et menneske, især hvis det deltager i dets velbefindende i dets sidste levetid.